Tidligere Æstetiske Læringsforløb
BØRNERETTIGHEDER I BILLEDER er et tværfagligt samarbejde mellem Kaleidoscope Vision, Aktion Børnehjælp og Ellebjerg Skole. Med et visuelt og interaktivt undervisningsmateriale blev 8. årgang guidet igennem et forløb, hvor de arbejdede med 8 forskellige børnerettigheder, som de til slut skulle formidle gennem et foto. Som afslutning deltog eleverne i en række workshops, hvor de skulle samarbejde om, at få en fotoudstilling stablet på benene i Karens Minde Kulturhus i København SV.
MOR BYGGER EN MUR er et tværæstetisk læringseksperiment på fire folkeskoler. Scenekunst og billedkunst sammensmeltes med elevernes undervisning gennem en fiktiv fortælling. Formålet er, at tale med eleverne om demokratiets fordele og ulemper.
MOR BYGGER EN MUR er udviklet af Sir Grand Lear i samarbejde med Bureau Detours og Kaleidoscope Vision.
DEMOKRATI I PRAKSIS er et tværfagligt læringsforløb, som er bygget op om principperne i det gennemarbejdede læringskoncept ‘Demokrati Fitness’ (læs mere her), hvor eleverne arbejder med demokrati på flere niveauer gennem æstetiske og kropslige øvelser. Eleverne vil blive guidet igennem en række sjove og lærerige øvelser, som udfordrer deres traditionelle opfattelse af demokrati og giver dem en forståelse af sig selv som demokratiske borgere, der har mulighed for at byde ind i det danske demokrati.
Tidligere konsulent opgaver
GIV SCENEN FRI var et tværkommunalt projekt som havde fokus på at undersøge mulighederne for at skabe bedre deltagelsesmuligheder og adgang til kulturskolerne for alle børn og unge. Med en eksperimenterende tilgang afprøvede kommunerne forskellige formater af aktiviteter, for at undersøge, hvordan de på sigt kan tiltrække nye målgrupper.