Dannelse og Kreativitet
Er kreativitet og dannelse to modpoler - eller er de med til at understøtte og fremme hinanden?
I vores seneste afsnit (nr. 2) af “Den Kalejdoskopiske samtale” tager vi snakken om kreativitet og dannelse og læner os op af to stærke stemmer. Rane Willerslev, antropolog og direktør for Nationalmuseet, som ofte blander sig i debatten for at slippe kreativiteten løs og som har skrevet to bøger om emnet: “Tænk Vildt” og “Rygrad og Rummelighed”. Lars Geer Hammershøj er lektor i uddannelsesvidenskab og forskningskoordinator for Legekunst ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) på Aarhus Universitet. Han skrevet bøgerne “Legekunst”, “Dannelse i uddannelsessystemet” og “Kreativitet - et spørgsmål om dannelse”.
Vi tager udgangspunkt i tre artikler, som du kan finde links til længere nede. Vores ønske med det her tema, er netop selv at blive klogere på de to begreber og de strømninger der er i vores samfund. Forhåbentlig bliver du også inspireret til at tænke over nogle af følgende spørgsmål:
Hvor stor en del af vores uddannelsessystem er funderet i henholdsvis dannelse og kreativitet?
Er kreativitet og leg vigtig for vores dannelse?
Oplever du selv forskellige former for dannelse? Fx en samfundsmæssig forståelse af dannelse og en indre dannelse?
Hvad kan vi lære af kreativitet og dannelse, som vi ikke kan få andre steder fra?
Hvornår har du sidst udfordret dig selv til at rykke nogle grænser?
Se også kortfilmen "Alike" er fra 2015, som på 8 minutter forklarer, hvordan vi langsomt kan komme til at slukke kreativiteten, hvis ikke vi er opmærksomme. Lad dig inspirere og gør noget anderledes i dag for dig selv og dine medmennesker. Husk luft-violinen! Kortfilmen "Alike"
Lad dig inspirere videre i vores podcast: Afsnit 2 og i de følgende artikler:
Kreativitetspædagogik vil klæde unge på til fremtiden
Rane Willerslev: Løsningen for folkeskolen er den samme som for eliteuniversiteterne